Dansk Fjernvarme inviterede deres medlemmer fra den syddanske geografi til temamøde om COHEAT arbejdet. Hvordan udbreder vi klimavenlig varme til flest mulige uden for centerbyerne? Der blev sat fokus på samarbejde mellem kommuner og fjernvarmeselskaber.
I alt deltog 50 personer på temadagen, og der var inspirationsindlæg fra kommuner og fjernvarmeselskaber som medførte mange gode diskussioner om, hvordan fjernvarmeselskaber kan spille en endnu større rolle i at sikre god og grøn opvarmning af endnu flere boliger.