Inden for COHEAT-projektet har Svendborg Kommune arbejdet med at udvikle lokale grønne varmeløsninger i gasforsynede landsbyer som en del af sin Varmeplan 2030. På baggrund af nationale krav til kommunal varmeplanlægning og stigende energipriser gennemførte kommunen screeninger af mere end 24 landsbyer for at vurdere potentialet for kollektive varmeløsninger. Da Svendborg ikke har et kommunalt fjernvarmeselskab, blev der udviklet en særlig støttemodel til borgerdrevne varmeprojekter.

Tilgangen byggede på en fast kommunal kontaktperson og en trinvis støttemodel, der gav lokale arbejdsgrupper adgang til finansiering og teknisk rådgivning gennem hele projektforløbet – fra indledende analyser og myndighedsbehandling til detailprojektering og udbud. Et centralt eksempel er landsbyen Lundeborg, hvor en aktiv lokal gruppe – med støtte fra kommunen – nåede langt i udviklingen af et lokalt fjernvarmeprojekt. Projektet viste sig dog ikke at være økonomisk rentabelt på grund af meget høje anlægsomkostninger, som blev tydelige i udbudsfasen.

Selvom fjernvarmeløsningen ikke blev realiseret, gav processen vigtige resultater. Kommunen opbyggede værdifuld viden om mulighederne for lokale varmeprojekter under de nuværende markedsvilkår og styrkede sin evne til at kommunikere realistiske grønne alternativer til borgerne. Samtidig blev der skabt en smidig overgang til individuelle løsninger ved at udlægge området til individuel forsyning, hvilket gjorde det muligt for boligejere at søge tilskud til varmepumper.

De vigtigste læringspunkter er behovet for en fast kommunal kontaktperson, klarhed om finansiering i alle projektfaser samt tidligt samarbejde med eksisterende forsyningsselskaber. Casen viser, at selv projekter, der ikke realiseres, kan skabe væsentlig kapacitetsopbygning og danne et stærkere grundlag for beslutninger i den lokale grønne varmeomstilling.